PickUp
PickUp er en innovativ mobilapp, der muliggør bestillinger i baren for gæster i nattelivet. På appen bestiller og betaler man direkte fra baren for undgå kø og ventetid. Appen gør det nemmere for barer og nattelivssteder at modtage ordrer direkte fra deres gæster via mobilen. Ved at reducere køer og ventetid forbedrer PickUp gæsternes oplevelse og øger samtidig venue’ernes indtjening gennem hurtigere og smartere bestillingssystemer. Appen tilbyder også dataindsigt og mulighed for mersalg, som optimerer driften og øger omsætningen for de venues som er tilkoblet.
PickUp forbinder dermed gæster i nattelivet med barer og klubber. Dermed er PickUp's kunder tosidige. B2B (Barer) og B2C (Besøgende på venue). Forretningsmodellen er kommissionsbaseret. PickUp tager en procentdel af hver transaktion på appen - for tilgengæld at skabe ny værdi for begge kundesider.
PickUp tilbyder forbrugerne en smart, bekvem og digital måde at bestille på. Gæster behøver ikke længere at stå i kø ved baren; de kan nu nyde deres tid på venue, mens bestillingen laves direkte fra mobilen. På den måde bliver køen effektivt håndteret gennem appen.
PickUp forenkler bestillingsprocessen og reducerer gæsternes tilbageholdenhed. Øget bekvemmelighed fører til højere købelyst, som dokumenteret af adskillige studier. Ved at give gæsterne mulighed for at bestille via mobilen, undgår man at miste dem, der ikke vil stå i lange køer.
Digitalisering af menukortet gør det muligt for barer at inkludere indbydende beskrivelser og attraktive billeder, samt promovere varer med højere margin. Studier viser også, at mobilbetalinger ofte resulterer i højere gennemsnitsordrer pr. kunde.
Desuden åbner digitaliseringen for at tilbyde specialtilbud ved checkout, hvilket kan stimulere mersalg. Effektive upsell- og cross-sell kampagner kan øge den gennemsnitlige ordreværdi (AOV) med 10-30%
Jeg søger en investering på 100.000 Kr. til at færdiggøre udviklingen af test-appen, som allerede har fået forhåndsgodkendelse til at blive testet på en udvalgt venue fra en potentiel samarbejdspartner. Wireframes og design er færdigudviklet og betalt for; den sidste del, der mangler, er kodningen for at skabe en funktionel version af appen.
Udviklingen af test-appen er estimeret til at koste omkring 45.000 - 60.000 kr. og forventes at tage 10 uger at færdiggøre. Strategien herefter er at teste appen på en udvalgt venue for at opbygge en solid business case. Efterfølgende vil yderligere investeringer være nødvendige for at videreudvikle test-appen til det færdige produkt.
Andelen af virksomheden, du vil modtage, er til forhandling. En større andel kan opnås ved at bidrage med kompetencer, netværk eller andre værdifulde ressourcer.
PickUp er en attraktiv investering, da det løser et udbredt problem i nattelivsbranchen: lange køer og unødvendigt tidsspild for gæsterne samt tabt omsætning for venues, der ikke formår at udnytte det fulde potentiale af efterspørgslen fra deres gæster.
Nattelivsindustrien i Danmark er vurderet til 8,2 milliarder kroner (IBIS World). Hvis PickUp formår at opnå blot 1 % af markedet, vil det resultere i en årlig omsætning på 90 millioner kroner. Endeløst potentiale, da der er mulighed for senere international ekspansion.
Tilmed er der allerede proof-of-concept, da lignende apps har haft stor succes i UK og USA. OrderPay (tidligere Butlr) har i UK tilkoblet 578 barer/natklubber, som gæster bestiller drinks fra. Behovet er også til stede i Danmark, og heldigvis er der ingen, der har dækket det før nu. Der er ingen direkte konkurrenter på det danske marked.
Jeg har selv lagt over 1 års arbejde i research, produkt design, afholdte kundemøder, strategi planlægning mm.
Virksomheden drives af mig. Jeg har en kandidatgrad fra CBS i Management of Innovation and Business Development. Jeg er all-in på dette projekt og har over 7 års erfaring med B2B salg, administration af kunderelationer, og strategisk forretningsvækst. Jeg har før drivet andre startups.
Appen er klar til test på en test-venue om 10 uger, forudsat at den nødvendige investering sikres. Min virksomhed har haft dialog med flere interessante venues, og især en virksomhed med en portefølje af mange barer i København har givet os grønt lys til at afprøve produktet på en af deres venues. Strategien fremadrettet er derfor relativt enkel:
Færdigudvikle prototypen af appen -> teste produktet over flere test-aftener på en venue for at opbygge den positive business-case for barer og natklubber -> Tage en informeret beslutning om nødvendige justeringer af appen, inden det endelige produkt udvikles -> Lancere det færdige produkt i samarbejde med den nævnte partner-virksomhed.
Det har taget mig over et år at nå til det punkt, hvor jeg er nu, og jeg har brug for din hjælp til at tage skridtet videre. Jeg søger en person med de nødvendige økonomiske ressourcer, interesse og ekspertise. Det er ikke en nødvendighed at du bruger meget tid på projektet.
Virksomheden har naturligvis ikke genereret nogen omsætning endnu, men afhængigt af udviklingen forventer jeg en omsætning på over hundrede tusinde kroner inden for de næste seks måneder. Dette er realistisk, da appen indeholder en indbygget betalingsfunktion, der håndterer transaktionerne mellem barbesøgende og barer. Virksomheden vil opretholde en procentuel kommission på disse transaktioner. Når appen vinder indpas på markedet, vil omsætning være mange millioner.
En grundig gennemgang af designet af appen og projektet kan arrangeres ved aftale
Er i følgende branche(r):
PickUp
Den gode ide Idéen til Susans startup opstod under rejser, hvor hun ofte manglede en hurtig måde at finde behandlingstider på uden at skulle oprette prof... læs mere
Ali har i mange år været ansat hos flere store ejendomsmæglerkæder i Danmark. I dag er han stadig ejendomsmægler, men han arbejder ikke længere for andre... læs mere
1. Startups i vækstfasen Equity funding er ideelt for startups, der befinder sig i en vækstfase, hvor de har brug for betydelig kapital for at ska... læs mere
Hvad betyder equity crowdfunding? Equity crowdfunding er i Danmark også kendt som andelscrowdfunding eller aktiecrowdfunding. Her kan flere investorer ... læs mere
Hvad betyder crowdfunding? Når en virksomhed eller en startup modtager en investering, tænker de fleste på angel investorer (velhavende personer) eller v... læs mere
Det er et kæmpe marked Omkring 47 millioner kvinder lider af stress inkontinens i EU og USA. Og tilstanden er traditionelt blevet håndteret med bind eller... læs mere
Har du allerede en konto Log ind