Investering

Streamingtjeneste søger investor/investorer

Senest opdateret: 08-12-2024
Streamingtjeneste søger investor/investorer
Stadie: Klar til vækst
Skal bruge: 1.500.000 kr.
Ansatte: Ingen ansatte
Stiftet: 2022

Hvad laver virksomheden?

Med en baggrund i streaming hos Nordens største digitale film-udlejningstjeneste, har vi bygget en streamingtjeneste med fokus på det voksende marked indenfor genrefilm. Et marked der er underprioriteret af de store spillere. Det er målet at skabe flere tjenester, dedikeret til forskellige genrer/nicher.

Vi har lanceret vores første tjeneste inden for gys og horror, da det er et marked i stor vækst (horror udgør pt. ca. 15% af Hollywoods box office revenue). De større tjenester har primært fokus på mainstream indhold, og deres udvalg inden for genrefilm er derfor begrænset. Det betyder at en masse efterspurgt indhold, ikke har en fokuseret distribution og ikke er tilgængeligt for interesserede brugere.

Virksomheden søger kapital til

Der er fire primære indsatsområder i vores roadmap, som vi søger finansiering til:
1. Distribution (flere apps)
2. Lancering i Sverige & Norge.
3. Marketing & vækst
4. Eksklusivt indhold

1. Distribution (Apps)
Der er over det seneste år sket nogle ændringer i Chromecast og Apple Airplayteknologien hvilket har gjort at flere af streaming giganterne helt har forladt teknologien. De understøtter simpelthen ikke længere casting. Dette har yderligere medført en ændring i adfærden hos forbrugerne, som er blevet vænnet til, at der findes native apps til alle platforme. Mangel på apps er derfor en stor udfordring for os, og vi har konkret brug for at få udviklet apps til: Android, Android TV, Apple TV, Samsung TV.

Vores platform er forberedt til det, og udvikling (Interface tilretning) af apps vil koste ca. 25.000,- pr stk og vil medføre en månedlig meromkostning på driften på ca. 12.000,- i alt. Grundet opgradering af vores hostede backend.

2. Lancering i Sverige & Norge.
Vi har rettigheder til Nordisk distribution på langt det meste af vores indhold. Det eneste der skal til for at lancere i Sverige og Norge er sprogkonvertering, samt tilretning af betalingsgateway. Vi vil imidlertid først lancere i flere markeder, når vi har vores app-portefølje klar.

3. Marketing & vækst
Begge stiftere af selskabet har marketing baggrund, så dette område er i høj grad vores hjemmebane. Vi har langt hen ad vejen mulighed for at holde vores produktionsomkostninger på et minimum, men eksponering koster. Her tænkes der særligt på SoMe (Instagram, TikTok, Facebook, Youtube) og Google Adwords. Den primære målgruppe er kvinder i alderen 16-45 år.

4. Eksklusivt indhold
Der er store mængder af indhold tilgængeligt derude, herunder rigtigt meget, som ikke findes på andre tjenester i vores markeder. Dette indhold skal findes på festivaler, hos distributører og producenter primært i Europa, USA, Asien og Sydamerika. En stor del af det kan anskaffes til en relativt lav pris, og på en del er det endda muligt at forhandle eksklusive rettigheder til vores tjenester.


Det oplyste beløb skal ses som et “ønskescenarie”. Vi er meget åbne for at finde en løsning, som passer til den eller de rette partnere.
Det kan fx være en “Stop & Go” model med trappevise investeringer, baseret på opnåede resultater. Vi er ligeledes interesserede i samarbejde med flere investorer.

Det er en god investering fordi

Genretjenester og genreindhold er i det meste af verden i stor vækst - men er meget fokuseret omkring de engelsktalende markeder. Vi er én blandt meget få first movers på netop dette område udenfor USA.

Streamingmarkedet har meget høje vækstrater, men de store spillere kæmper indbyrdes om main stream-markedet. Det efterlader et vakuum med plads til tjenester, med specifikt indhold til et dedikeret publikum.

Kan vi opnå en Nordisk markedsandel på blot 0,25-0,5% af det modne streamingmarked, (Husstande med mere end 3 abonnementer) så har vi en særdeles lukrativ forretning.

Vores forretning er som noget helt unikt i denne branche, baseret på bagudrettet revenue share. Det har været tidskrævende at udvikle de relativt komplekse beregningsmodeller, og at nå i mål med disse aftaler. Specielt i en branche præget af forskud og minimumsgarantier. Vores primære produkt er et abonnement, men vi tilbyder også digital leje af enkelte titler. Dette betyder at vi ingen kaptalbinding har i vores “varelager”.

Driften af forretningen er ikke afhængig af meget løntunge medarbejdere. Selv med en større vækst vil størstedelen af arbejdet med indhold og kundeservice, kunne varetages af få ansatte eksempelvis ufaglærte eller studerende.

Der ER en stor interesse for vores tjeneste, og den primære udfordring er, at vi i dag mangler apps, og økonomi til at øge volumen. Vi er løbende i dialog med teleselskaber og bredbåndsudbydere, som efterspørger, at vi er mere etablerede, før de vil inkludere os. Men samtidig har en udbyder som WAOO konkret efterspurgt, at få os inkluderet i deres platform - i vores eget brandede univers. Det kræver, at vi udkommer med en Android TV app.

Her er virksomheden i dag

Vi har lanceret den første streamingtjeneste med ca. 600 film fra hele verden, og rettigheder til hele Norden. Vi har bygget et AI integreret Product Information Management-system til håndtering af metadata. Vores server setup er solidt og med en høj grad af sikkerhed, baseret på Amazon AWS/S3. Lige nu forhandler vi med konkrete distributører og producenter i USA omkring nyt indhold.

Vi arbejder på udvikling af platformen (kun på tegnebrættet) til også at inkludere andre formater under hver genre. Fx podcasts, lydbøger, litteratur, anmeldelser, ekstramateriale, osv. og dermed blive dominerende indenfor genren i bred forstand med de synergier der følger med.

Lanceringen af vores tjeneste blev temmelig forsinket, primært grundet ændringer i de tekniske krav. Samtidig var de første kontraktforhandlinger med rettighedshaverne væsentligt mere omfangsrige end forventet. Denne forsinkelse har været omkostningstung, og da vi er fuldt selvfinansierede, har vi derfor ramt en mur, som vi skal bruge økonomisk rygstøtte til at forcere. Derfor er vi på udkig efter investorer/partnere, som kan bidrage til at videreudvikle og vækste forretningen.

Er i følgende branche(r):

E commerce www teknologi
Medie underholdning
Er du interesseret i denne investering?

Se også disse relaterede

‘’På Capino mødte jeg risikovillige investorer, hvilket var afgørende i min virksomheds tidlige idéfase’’.

Den gode ide Idéen til Susans startup opstod under rejser, hvor hun ofte manglede en hurtig måde at finde behandlingstider på uden at skulle oprette prof... læs mere

Ali’s ejendomsmæglerforretning har fået en flyvende start med hjælp fra en investor på Capino

Ali har i mange år været ansat hos flere store ejendomsmæglerkæder i Danmark. I dag er han stadig ejendomsmægler, men han arbejder ikke længere for andre... læs mere

Hvem er equity funding til?

1. Startups i vækstfasen Equity funding er ideelt for startups, der befinder sig i en vækstfase, hvor de har brug for betydelig kapital for at ska... læs mere

Hvad er equity funding?

Hvad betyder equity crowdfunding? Equity crowdfunding er i Danmark også kendt som andelscrowdfunding eller aktiecrowdfunding. Her kan flere investorer ... læs mere

Hvad er crowdfunding?

Hvad betyder crowdfunding? Når en virksomhed eller en startup modtager en investering, tænker de fleste på angel investorer (velhavende personer) eller v... læs mere

Fantastisk produkt til stress inkontinens er snart på markedet efter en investering via Capino

Det er et kæmpe marked Omkring 47 millioner kvinder lider af stress inkontinens i EU og USA. Og tilstanden er traditionelt blevet håndteret med bind eller... læs mere

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind