Pure Greens Club ApS

Denne annonce er ikke længere aktiv.

Se lignende investeringer her.

Investering Lån

Pure Greens Club Salat-kæde søger investor

Senest opdateret: 08-04-2024
Pure Greens Club Salat-kæde søger investor
Stadie: Klar til vækst
Skal bruge: 3.000.000 kr.
Ansatte: 9
Stiftet: 2022

Virksomheden søger kapital til

Vi søger en investering på 3 mio kr. Beløbet skal bruges til at vækste den eksisterende forretning, og midlerne kan derfor være en kombination af kapitalindskud og lån. Det primære er at der er midler til rådighed til at vækste virksomheden.
Den endelige ejerandel for investor afhænger naturligvis både af det investerede beløb og af sammensætningen af kapital vs lån, men vi ønsker en partner der er engageret i virksomheden og således også har en betydelig ejerandel.
 
Investeringen skal bruges til at vækste den eksisterende forretning. Kerneforretningen er vores fysiske butikker hvor vi laver og sælger vores produkter, og midlerne skal bruges til at finansiere yderligere butikker. Derudover skal der bruges midler på en stærkere marketingsindsats for at øge salget i butikkerne samt styrke selve branded.
Målsætningen er at åbne yderligere 2 butikker i 2023 (udover de 3 vi allerede har), hvor en af disse skal være i Københavns lufthavn, og i 2024 ønsker vi at ekspandere til udlandet (London). Det søgte beløb vil muliggøre begge disse målsætninger.

Alle vores bowls er udarbejdet af en michellin-trænet kok fra Geranium, for at sikre højeste produktkvalitet og at alle bowls er optimalt sammensat og har deres eget særkende. Formalet er at skabe et produkt der kvalitetsmæssigt ligger markant over hvad der ellers er til stede på markedet, samt servere dette i omgivelser der har et mere eksklusivt præg. 

Det er en god investering fordi

Vi ser naturligvis et stort potentiale i et koncept der tager sund mad på michellin/gourmet niveau, og placerer det i en fast-food setting. Vores kerneprodukt er vores bowls der har fået en fantastisk modtagelse, men konceptet rummer mulighed for en række tillægsprodukter der kan lægge i naturlig forlængelse af det eksisterende koncept og bidrage med yderligere omsætning. Derudover er vi stadig meget nye. Mange københavnere kender os ikke endnu, og omsætningen i vores butikker vil kun blive ved med at stige når kendskabet til vores koncept og produkter øges måned for måned. Derudover har vi i meget begrænset omfang drejet på ”markedsførings-knappen”, der er altså et kæmpe potentiale på en række områder som vi først skal til at kaste os over. Men på trods af at de midler vi har afsat til markedsføring har været meget begrænsede har vi alligevel opnået et stort reach på især instagram, med en fantastisk flot konto og 4000 følgere efter blot 9 måneder. Derudover, så kommer de største influencers med +1 Mio. følgere ind på ugentlig base som bl.a. Pernille Teisbæk, Mathilde Gøhler, Emili Sindlev osv. som vi også har fået et forhold med.
 
Vi har de nødvendige kompetencer i virksomheden til at udnytte det potentiale vi ser det har. Driftsteamet har hver deres kompetencer der supplerer hinanden, men frem for alt et sammenhold og et drive hvor alt sættes ind på at dette skal blive en kæmpe succes. Suppleret med Henriks erfaring med strategi og skalering af F&B virksomheder, Remees ekspertise ift branding og sociale medier, samt begges netværk både i Danmark og London, har vi en markant redskabskasse til at drive Pure Greens Club til at blive en stor international kæde.
 
Ejergruppen har samlet set investeret 1.8 mio i virksomheden, i en kombination af indskudskapital og ejerlån.

Her er virksomheden i dag

Vi åbnede den første butik midt februar 2022 på frederiksberg, 1/7 på østerbro og slut oktober i indre by i København. På trods af at vi er et nyt koncept og har brugt meget begrænsede midler på markedsføring har vi til dato omsat for 3.2 mio DKK i de første 9 måneder. Med nu 3 butikker forventer vi at omsætte for 550.000 DKK i november måned.
I 2023 forventes de eksisterende butikker et omsætte for 7 mio DKK. Herunder forventer vi et bidrag på 250-500.000 DKK fra deltagelse på festivaler, og lignende i sommerperioden.
Bidraget til den samlede omsætning fra de nye butikker vil afhænge af hvornår på året disse åbnes, men ud fra målsætningen om at der åbnes 2 nye butikker og den ene af disse ligger i Københavns Lufthavn så forventes den månedlige omsætning i december 2023 at ligge på +2 mio DKK.

Ejergruppen består af 5 personer.
Driftsteamet består af Oliver Silberg Hansen, Lilly Petersen og Jonas Holm. Oliver og Jonas har tidligere arbejdet i Joe & The Juice, hvor Jonas var en del af kontoret i London hvor han stod for al Supply Chain og indkøb for virksomhedens europæiske butikker. Oliver har desuden arbejdet som ejendomsmægler i både Danmark, Spanien og Dubai. Lilly har i en årrække arbejdet med branding, og er den primære ansvarlige for virksomhedens sociale medier, markedsføring og branding.
Derudover består ejergruppen af Henrik Fjordbak, tidligere direktør i Joe & The Juice, og nu investor og medejer af en række selskaber, samt Remee Jackman, musiker og producer, samt partner i marketingfirmaet Social Works. Både Henrik og Remee bidrager med en enorm erfaring og input i forhold til hhv drift/skalering og branding/markedsføring. Begge har desuden et markant netværk der kan åbne de nødvendige døre for virksomheden. 
 

Er i følgende branche(r):

Handel service
Er du interesseret i denne investering?

Pure Greens Club ApS

Se også disse relaterede

‘’På Capino mødte jeg risikovillige investorer, hvilket var afgørende i min virksomheds tidlige idéfase’’.

Den gode ide Idéen til Susans startup opstod under rejser, hvor hun ofte manglede en hurtig måde at finde behandlingstider på uden at skulle oprette prof... læs mere

Ali’s ejendomsmæglerforretning har fået en flyvende start med hjælp fra en investor på Capino

Ali har i mange år været ansat hos flere store ejendomsmæglerkæder i Danmark. I dag er han stadig ejendomsmægler, men han arbejder ikke længere for andre... læs mere

Hvem er equity funding til?

1. Startups i vækstfasen Equity funding er ideelt for startups, der befinder sig i en vækstfase, hvor de har brug for betydelig kapital for at ska... læs mere

Hvad er equity funding?

Hvad betyder equity crowdfunding? Equity crowdfunding er i Danmark også kendt som andelscrowdfunding eller aktiecrowdfunding. Her kan flere investorer ... læs mere

Hvad er crowdfunding?

Hvad betyder crowdfunding? Når en virksomhed eller en startup modtager en investering, tænker de fleste på angel investorer (velhavende personer) eller v... læs mere

Fantastisk produkt til stress inkontinens er snart på markedet efter en investering via Capino

Det er et kæmpe marked Omkring 47 millioner kvinder lider af stress inkontinens i EU og USA. Og tilstanden er traditionelt blevet håndteret med bind eller... læs mere

Bliv medlem af Capino i dag

Kom i gang i dag

Har du allerede en konto Log ind