Salg af din virksomhed – hvad nu?
Tillykke! Du har solgt din virksomhed, og kan nu endelig fejre kulminationen på hårdt og dedikeret arbejde igennem længere tid. Men når champagneflasken først er tømt, melder der sig en ny virkelighed – for hvad skal der nu ske med den kapital, du pludselig er kommet i besiddelse af?
Overvej dine muligheder
Det første råd er at slå koldt vand i blodet og overveje dine muligheder. Vælger du blot at kaste dig hovedkulds ud i investeringer umiddelbart efter dit salg, uden at du har tænkt dig om, risikerer du at lide tab af dele eller i værste fald hele din kapital, hvilket selvfølgelig langtfra er ønskværdigt. Hvem husker f.eks. ikke Karsten Rees hovedkulds investering i Amagerbanken? I stedet bør du i ro og mag overveje hvilke muligheder, du kan gøre brug af, så din kapital både kan blive bevaret men også skabe et fornuftigt afkast.
Allier dig med en ekspert
Et andet godt råd er at alliere dig med en ekspert, hvis du ikke har tilstrækkeligt forstand på investering selv. Og her er det bestemt værd at huske på, at selv om man er en succesfuld iværksætter, så er det bestemt ikke det samme som at have forstand på, hvordan man investerer en formue.
Når du skal vælge en ekspert, som kan hjælpe dig, er det også vigtigt, at du finder en, du har fuld tillid til ift. investering. Det kan sagtens være, at din bankrådgiver er en haj til realkreditlån og låneomlægning, men hvis han eller hun ikke er stærk indenfor investeringer, så bør du i stedet finde en rigtig ekspert at rådføre dig med. Det behøver sågar ikke at være en rådgiver, du betaler for – de fleste har en investeringsekspert i deres omgangskreds.
Spred din risiko
Tredje og sidste råd er at sprede dine investeringer, så enkelte investeringer ikke kan få fatale konsekvenser for din formue, hvis de slår fejl. Risikospredning kan ske ved, at du investerer i alt fra startups til aktier og ETFer – sidstnævnte kan du læse mere om her – således, at dine investeringer spredes ud på så mange aktivklasser som muligt. Derudover er det selvfølgelig også en god idé at investere indenfor forskelle brancher, så heller ikke brancherisici kan få betydning for din portefølje.
Sørger du for at tænke dig om og spørge eksperter til råds og samtidig sprede dine investeringer, er du allerede godt på vej til både at bevare og forøge din kapital gennem succesfulde investeringer.