Revolutionerende hjerte teknologi rejser kapital på Capino

HATO Medical Technologies, en dansk virksomhed, modtog i 2020 en investering fra Black Capital Ventures (herefter BCV) gennem investeringsplatformen Capino.dk for at udvikle deres unikke softwareløsning, der gør analyse af elektrokardiogrammer (EKG) nemmere og mere præcis.

Traditionelt har EKG-analyse indebåret at placere en række elektroder på patienten og optage et 12-ledet hjertekardiogram, som derefter skal analyseres på papir af en sundhedsfaglig. Men HATO Medical Technologies har skabt en platform, der benytter sig af avanceret AI og deep learning-algoritmer, som gør det muligt for dem at visualisere EKG i 3D og give en mere præcis diagnose.

“Vores platform adskiller sig fra EKG-analyse markedet ved at benytte avanceret teknologi og AI til at give en mere præcis og pålidelig analyse”, siger CEO og medstifter af HATO Medical Technologies Steffen Yndal. “Vi baserer vores analyse på den nuværende forskning og medicinske viden, og er i stand til at visualisere forskellige hjerte tilstande med en høj grad af nøjagtighed.”

Dette værktøj har potentiale både i præhospitale instanser, såsom for ambulanceredderne, samt for praktiserende læger, hvor nylig forskning har vist at op til 69% af patienter med hjerte tilstande bliver fejldiagnosticeret.

“Vores mål er at hæve niveauet for kompetence og beslutningstagning i disse miljøer ved at give et pålideligt og præcist værktøj til diagnose”, fortæller Steffen. Det kan hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, samt starte den nødvendige behandling så tidligt i forløbet som muligt. Ved at træffe præcise fortolkninger, kan vi visitere patienterne til den korrekte behandling på sygehuset, samt sikre at patienterne bliver triageret korrekt.”

Fra ambulanceredder til CEO

Steffen Yndal er ambulanceredder og har altid været optaget af at hjælpe andre. Han kom op med idéen til HATO Medical Technologies, mens han deltog i workshops og fik synliggjort behovet for sin løsning. Men han stod overfor problemet med, hvordan han skulle få udviklet sin idé. Han troede i første omgang, at det kun var en app, der skulle udvikles, men efterfølgende blev han klogere på, at han havde brug for tunge tekniske kompetencer.

Steffen søgte hjælp i sit eget netværk og prøvede at google sig frem, men fandt ingen passende løsning. Til sidst blev han anbefalet at tage et kig på Capino, hvor han opsatte en annonce, der beskrev hans idé og søgte tekniske kompetencer. Stefan fra BCV var den første, der kontaktede ham via Capino, og efterfølgende har de to haft et godt partnerskab. BCV gik med ind i virksomheden og gav ressourcer til rådighed, hvilket har fremmet udviklingen af HATO Medical Technologies.

De rette kompetencer til de rette opgaver

Efter at have mødt hinanden på Capino, holdt Stefan fra BCV og Steffen en række møder for at afklare, om der var en synergi mellem dem og for at diskutere strategier og ansvarsopgaver for virksomheden. De lagde også en milepælsplan, og aftalen blev skrevet under i december. Virksomheden blev stiftet i starten af januar 2020. 

“Jeg kan huske, at mange af de begreber, som Stefan fyrede af, var sådan noget helt vildt noget jeg aldrig nogensinde havde hørt før! Hvad fanden er en vesting aftale? Jeg anede jo ikke, om manden røvrendte mig! Så vi var jo ekstremt afhængige af, at Stefan var meget transparent i sin kommunikation omkring det, så når han fyrede alle de der latinske udtryk af, at han så også lige fik det ned på et niveau, hvor jeg også kunne være med. Så det er klart, at tilliden blev stille og roligt opbygget. I starten tænkte jeg: Hvad fanden er det, jeg er ved at kaste mig ud i her?“ fortæller Steffen om processen op til underskriften og fortsætter: “I dag er jeg bare sindssygt taknemmelig! Det kunne være gået alle veje! “Når jeg kigger på nogle andre, som bare har haft virkelig dårlige erfaringer med investorer, tænker jeg, hvor har jeg egentlig bare været heldig.”

Det er også Black Capital Ventures, der har hjulpet med udviklingen af de komplicerede AI-systemer. BCV har en co-founder ved navn Malthe, som har et bredt netværk og erfaring inden for teknologiudvikling. Lige nu fokuserer HATO primært på at opfylde dokumentationskravene til en såkaldt MDR-godkendelse som er nødvendig for ekspansion ud i Europa og ansætter flere folk internt for at hjælpe med det arbejde. Derudover arbejder de på at skaffe mere data for at gøre algoritmen endnu mere præcis og samarbejder med universitetshospitaler og eksterne partnere for at få adgang til lukket data.

Det er tydeligt, at HATO Medical Technologies har skabt en unik og avanceret teknologi, der har potentiale til at revolutionere måden, hvorpå EKG-analyse udføres og forbedre livskvaliteten for mange mennesker. Med investeringen fra Black Capital Ventures og deres erfaring inden for teknologi- og sundhedsbranchen, ser HATO Medical Technologies frem til at tage deres teknologi til næste niveau og hjælpe med at forbedre diagnostikken og behandlingen af hjerte patienter.

Mod nye højder

Faktisk er Steffen og HATO i gang med at rejse yderligere kapital til deres videre udvikling og ekspansion.

Steffen fortæller: “Vi er faktisk i gang med at rejse noget decideret kapital, fordi nu begynder vi jo at nå dertil, hvor vi skal bruge nogle penge, fordi vi skal ansætte nogle folk. Vi er derfor ude og søge 3 millioner danske kroner i denne runde. Det er en proces som har stået på i nogen tid, men det kræver også rigtig meget. Vi har brugt meget energi på at bygge et netværk op med investorer, for selvom vores fokus er på denne runde, så er vi også nødt til allerede at tænke frem mod den næste. Jeg er gået 100% fuldtid på HATO her fra det nye år. Jeg har ellers været nødsaget til at køre ambulance, siden vi startede, da der skulle brød på bordet derhjemme. Nu er vi bare et sted, hvor HATO kræver min fulde tilstedeværelse, så derfor var det en nødvendig beslutning, og derfor begynder det også at presse sig lidt på – nu SKAL vi altså ud og have fundet de penge her.

Vi fra Capino ønsker Steffen, HATO og Black Capital Ventures vind i sejlene fremadrettet og håber meget at deres løsning kommer til at hjælpe en masse hjertepatienter i fremtiden!

Kan indholdet bruges?

Sidst opdateret: 23. januar 2023

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg